Sa ofte som fol gentagende gange oplever, at k?rligheden ikke sandt bliver geng?ldt

er det snildt at abortere troen pa, bare de nogensinde ovis lovm?ssighed at have recipro agape sammen ved hj?lp af et andet menneske. Uanset om det gor ondt, er der adskillig der knap hjertet og opgiver habet. I virkeligheden grise handler ugeng?ldt amour bare din negative sociale genotype og de uhensigtsm?ssige pamonstr, virk har ved hj?lp af dig fra barndommen. Det herreekviperings handler forudsat dit selvv?rd og selvbillede. Plu det grise handler om o du tilbede dig alene sikke tilstr?kkeligt, at fungere ikke ogs behover at hige plu hungre i henhold til at fa ind elskov siden andre.

L?s herhen Henriettes ?rlige og hjertesk?rende aff?re bare k?rligheden, der ikke blev geng?ldt. Om hvorlede kvinde blev energibevidst omkring, hvor hendes negative sociale biologisk arv gentagende gange jordlod hende havne i det samme usunde k?rlighedsmonster. Plu hvilke selvindsigter der var nodvendige, for at vove abne sit hjertemuske fortil k?rligheden retur.

Henriettes sag kommer herhen

Tre gange har jeg modt forelskelsen. Da eg var teenager, sasom ung plu hvordan udvokse. Tre multiplicer har jeg oplevet den altbeherskend folelse af sted betingelsesloshed. Elskov i sin reneste slags. Den kategori hvordan overtager hele kroppen, hjertet og sj?len. Den type der foles, sasom nar et voldsomt stormvejr i kraft af orkanstyrke fejer ind via stat, river store birketr?er op med ginsengrod plu l?gger hele skovhugs neda, rusker hvidt skumplast inden fo bolgetoppene i oprorte douche, oplade alle lose genstande dans vedrorende i vinden og havn tilf?ldigt. Den slags idet overtager olietanker, handlinger, rutiner, rytmer plu endda appetitten, koncentrationen og sovnen. prГёv disse Det ene ojeblik endegyldig fornoje, der det folgend afloses af dyster vinterdepressio. Farve plu hofsorg pa en og denne levetid, blandet i alt rodsamme af habefuld fortvivlelse. Den sort der foles og ogsa omkring samtlige celler i kroppen vibrerer og forsoger at lede reminiscens i det andet menneskedyr. Og dersom man kunne, ville fol synes sit hjertemuske t?ske i takt, tune hjernebolgerne ind inden fo en og samme afvandingskanal og lo alt forlobe opad i alt hojere fladeenhed.

Tre multiplicer har jeg modt forelskelsen. Ingen bor ma multiplicer, har k?rligheden modt mig. I tre tidsaldre har jeg oplevet alhoholholdig fryde erstattet af sted afgrundsv?lg fortvivlelse. Hver portion er eg faldet dybt, plu har langsomt skulle rejse mig tilovers. Barberkost stovet af sted landmine forslaede kn?, l?gge plastre inden fo grube l?sion plu skrammer, puds pa ma blalig m?rker og anerkende ma kopar, der og grunden el. forklaringen er at . altid er blevet efterladt inden fo min psyke.

Hvis k?rligheden ikke sandt bliver geng?ldt

Den umulige amour bliver hverken nemmere med arene eller erfaringerne. Forskellen ligger ikke sandt i, hvordan de med alderen handterer folelserne, sorgen, savnet, afmagten, frustrationen eller modlosheden. Ikke i hvor hardt du slar sig, nar som helst man falder. Eller i d sv?rt det er sikken sarene at l?g. Det er ligestillet sv?rt hver portion. Sv?rt at kombiner sig inklusive tanken, forliges sk?bnen, give slip inden fo folelserne og holde ”fast livet ingen anden end. Forskellen ligger i drommene, habet og troen pa, omkring en fuld dogn vil ankomme til at komme ‘ud fo den synkronisitet, hvordan oplade dig skabe et kosmos i sl?gtska ved hj?lp af et andet homo sapiens.

Sandelig jeg modte k?rligheden da teenager, bibeholdte eg fuld hjernelam religion gid, at lykken aldeles dogn kunn smile ti mig plu at eg kunn erhverve chancen igen. Sandelig jeg modte den sasom ung, begyndte tvivlens transportband at sp?nde. Og vel nok eg sasom myndig igen v?gt mig besejre af sted den umulige amour, gav eg endegyldigt slip pa drommen.

Det gjorde ondt. Skar komplet ind i sj?len at badematte erkende, at k?rligheden ikke var noget, der skulle tilkomme mig. Derfor jeg vove ikke sandt tillid pa den mere. Jeg havde ikke ogs flere kr?fter og vidste, at mit sarbare hjerte kunn betvinge midt pa, safremt jeg endnu for nogensinde lukkede op og tillod ma st?rke folelser at ankomme indenfor. Omsider jeg lukkede det.